Rumours of our death have been greatly exaggerated..

Breaking News: Vi er ikke helt så døde som man skulle tro. Comon.dk skriver i deres artikel God vækst i danske it-podcast (podcasts?) at det ligner at vi har lagt vores lille hygge-projekt i graven.

Vi er ikke døde - vi hviler os bare. Eller noget. Vi snakker alle sammen endnu og snakken falder da også - en gang i mellem - på hvornår vi skal optage endnu en episode. Vi havde/har bare rigtigt svært ved at finde ting vi selv synes var kloge at snakke om. Så det endte gerne med at vi hyggensnakkede over Skype istedet for at seriøst-podcast-snakke.

Men måske var dette lige det skub vi skulle have til at komme igang igen. Måske var det ikke. Men i hvert fald - mange tak for omtalen Comon.

Mvh Morten 

Episode 5

Det ser ud til at vi nogenlunde har formået at holde tidsplanen denne gang - vi vil gerne kunne lægge en ny episode på nettet ca. hver 2. uge. Ud over det har vi også formået at gøre denne episode lidt kortere end de tidligere - ca 50 min, hvor tidligere har varet fra 1t til 1t og 15 min.

 
icon for podpress  Episode 5 [52:23m]: Play Now | Play in Popup | Download (1973)

Hvad Tech3 denne gang handler om, kan du læse her:

Episode 4

Så er vi tilbage! Endnu engang beklager vi - denne gang fordi der er gået så lang tid siden sidst. Vi har haft tekniske problemer, som vi også erfarede i “take 1″ af episode 3, så siden da er tiden gået med at levere udstyr til reperation, få det tilbage uden det var blevet bedre, købe nyt udstyr osv.

Men nu er vi på rette spor igen, og lægger hårdt ud med en god blanding af nørderi, hygge og diskussion..

 
icon for podpress  Episode 4 [61:13m]: Play Now | Play in Popup | Download (1861)

Afsnittet handler denne gang om:

Episode 3

Sidst på ugen - som lovet - episode 3, “take 2″. Vi beklager selvfølgelig dybt at vi har måttet udsætte udgivelsen af denne episode, men der var beklageligvis sket en fejl med lyden i vores første optagelse.

Det har dog ikke hindret os i at vende frygteligt tilbage med en god times snak og diskussion om Apples nyeste skud på stammen, Mac OS X 10.5 Leopard.

Som noget nyt har vi prøvet at komprimere podcasten lidt anderledes - dermed en lidt mindre filstørrelse.

 
icon for podpress  Episode 2 [74:37m]: Play Now | Play in Popup | Download (2114)

Afsnittet handler denne gang om:

Episode 3 beklageligvis forsinket

En kort lille notits: Vi er desværre blevet nødt til at udsætte udgivelsen af episode 3, af forskellige tekniske årsager. Vi satser dog på at have den klar til slutningen af denne uge.

Beklager.

Episode 2

Så blev det tid til anden episode af Tech3. Efter en dejlig debut for 2 uger siden, har vi virkelig fået blod på tanden og er sprunget videre med flere spændende, varme emner.

I forbindelse med sidste episode, hvor vi bl.a. snakkede om MD5+Salt, har Morten siden da skrevet et blogindlæg om netop dette emne. Læs indlægget på sevengoslings.net.

 
icon for podpress  Episode 2 [75:17m]: Play Now | Play in Popup | Download (1951)

Frisk fra i går aftes, episode 2 af Tech3. Afsnittet handler denne gang om:

Forbedringer og ønsker?

Så er der gået et par dage siden vi udgav første episode af vores podcast, og nu er vi selvfølgelig interesserede i at høre hvad du synes, og om du har forslag til forbedringer.

Vi har fået et par mails, og nogle ting vi allerede nu kan sige vi gerne vil forbedre er bl.a.:

  • Sætte genren på vores podcasts til “Podcast”
  • Sætte spornummer på vores podcasts
  • Generelt sørge for at tagge filen lidt bedre

Har du nogen konkrete forslag til forbedringer til podcasten, eller ønsker til emner vi skal tage op, må du meget gerne kommentere her til indlægget, eller sende os en mail gennem vores, netop tilføjede, kontaktformular her på siden.

Episode 1

Så er vi klar med vores allerførste afsnit af Tech3. Det har været et spændende forløb for os at starte med at podcaste, og vi har brugt lang tid på at sætte os ind i, hvordan man opnår de bedst mulige resultater osv. Specielt har det været en udfordring, da vi sidder i hver vores landsdel, og optager individuelle lydspor, for til sidst at mixe disse sammen.

 
icon for podpress  Episode 1 [62:53m]: Play Now | Play in Popup | Download (2167)

Men nu er den her, frisk fra i går aftes, episode 1 af Tech3. Afsnittet handler denne gang om:

Velkommen til Tech3

Så vil jeg have æren af at skrive det første indlæg her på tech3.dk.

Som vi skriver i sidebaren til højre er Tech3 en podcast, hvor vi, Jannik Nielsen, Morten Fangel og undertegnede, Thomas Silkjær, mødes engang hver anden uge til en snak om hvad der rører sig inden for teknologiens verden og hvor vi deler nye opdagelser, tips og tricks med hinanden.

Ingen af os har podcastet før, så det er en helt ny verden for os, som vi glæder os rigtig meget til at kaste os ud i. Vi har indkøbt udstyr og har testet en række forskellige løsninger, for hvordan vi opnår den bedst mulige kvalitet, selvom vi sidder i hver vores ender af landet.

Vi har selvfølgelig også lavet et lille logo til sagen, som også ses i øverste højre hjørne af bloggen:
Tech3 logo

Ellers håber vi at i vil følge med i vores podcasts, som bl.a. vil blive publiceret her, på podhead.dk og i iTunes.